Kan batteridrift i elektriske tog helt eller delvist erstatte køreledninger?
Store investeringer til elektrificering af jernbaner kan muligvis spares ved i stedet at ”batterificere” tog. Teknisk set er batteridrift et interessant alternativ til en fuld elektrificering med køreledninger. Der har i over 100 år været batteridrift i Tyskland – frem til 1995. Det var med gamle, store og tunge blysyrebatterier.
Ny batteriteknologi, der er udviklet efter 1995 betyder, at batterier ikke vejer og fylder nær så meget i dag. De er holdbare og kan oplades på relativt kort tid. I disse år sker der en række nyudviklinger og forbedringer i batteriteknologien, og det betyder, at når batterierne skal udskiftes, vil det være med stadigt bedre batterier.
Batteridrift bliver dermed et stadig mere attraktivt alternativ til traditionel elektrificering. Man kan forestille sig, at korte delstrækninger elektrificeres, dels for at lade batterier op, dels for at give energi til acceleration og til kørsel ved stigninger i terrænet. Kommer energien til acceleration fra ledninger kan kravene til batterikapaciteten begrænses markant.
Desuden vil det være muligt at benytte batterierne ifbm. smart-grid, dvs. at batterierne kan benyttes til frekvens-stabilisering og oplades om natten når samfundet ikke bruger så meget strøm.
Uffe Palludan
Fremtid er noget, man tænker på, filosoferer over, udvikler og skaber, men ikke noget, man i traditionel forstand "forsker i" og "studerer". Udgangspunktet er viden og analyser af nutiden og de igangværende udviklinger samt åbenhed og kreativitet. Fremtidstænkning er vidensbaseret fantasi. Fremtidstænkning er det professionelle grundlag for at udvikle virksomheder og offentlig forvaltning. For strategisk tænkning. Det handler om erkende og tackle muligheder og trusler. I den enkelte virksomhed, som i samfundet. Fremtidstænkning og innovation er tæt knyttet til hinanden. Den professionelle fremtidstænker har redskaberne og metoderne til det.
Det handler om at skabe bevidsthed om fremtiden, dens udfordringer og muligheder. Med det formål holder Palludan foredrag, deltager i debatter, skriver artikler og bøger om fremtiden. Desuden rådgives virksomheder og offentlige myndigheder.
Uffe Palludan har siden 1987 holdt over 1000 foredrag om fremtiden - og i alle mulige sammenhænge. Hvert enkelt foredrag har været tilpasset omstændighederne - og de høster stor ros og fører til mange genbestillinger.
Permanent link to this article: http://batteriselskab.dk/arrangementer/praesentationer/kan-batteridrift-i-elektriske-tog-helt-eller-delvist-erstatte-koreledninger.htm