Battery applications at Danish Battery Symposium 2018

At the Danish Battery Symposium 2018 we will put focus on sharing experiences within application of batteries. This is an area that has had increased focus from DBS in recent years with the integration of the ERFA group BG-04 (more info in Danish below). This year we have invited Kim Rasmussen from GN Hearing to tell about the battery requirements in hearing aids, how to utilize the batteries optimal and describe the historic development of hearing aids and their source of energy. Kim Andersen will also try to predict future trends in the energy supply for hearing aids.

In Danish:
Årsmødet vil i år blandt andet fokusere på, at dele erfaringer inden for anvendelse af batterier. Et område, der i DBS har fået større fokus i løbet af det seneste år med integrationen af ERFA gruppen BG-04, der siden 2004 har samlet eksperter fra den danske industri inden for batterianvendelse og forsyning af batterier. Specielt har der gennem årene været fokus på sikkerhed og standardisering, ladeteknik og miljø/returnering.
Til dette års symposium har vi fra GN Hearing inviteret Kim Rasmussen, der er mangeårigt medlem af BG-04. Kim Rasmussen vil fortælle om de krav der stilles til batterier i høreapparater, hvordan man optimalt kan udnytte de relativt små batterier og beskrive den historiske udvikling som teknologien omkring høreapparater og deres energikilder har været igennem. Kim Rasmussen vil også give et bud på de fremtidige muligheder for energiforsyning til høreapparater.

Om ERFA gruppen BG-04: Batteri Gruppen blev oprettet i 2004 og har hvert år afholdt fire møder, hvor de har samlet eksperter fra den danske industri inden for batterianvendelse og forsyning af batterier. ERFA gruppen udgør et fortroligt forum, hvor medlemmerne kan dele idéer og udfordringer. I 2017 startede BG-04 og Dansk Batteriselskab en proces for at slå de to organisationer sammen. Det har resulteret i en ny organisering af Dansk Batteriselskab, der deles i tre ben; DBS Research, DBS Groups og DBS Industry. BG-04 vil i den nye struktur ligge i DBS Groups, der omfatter initiativer omkring specialiseret videndeling mellem medlemmer af Dansk Batteriselskab.
Møderne i BG-04 har altid et tema, hvor et specielt emne tages op – ofte af en indkaldt ekspert. Derudover er der en række faste punkter på dagsordenen. Blandt andet sikkerhed og standardisering, ladeteknik, miljø/returnering og bordet rundt, hvor de enkelte deltagere præsenterer forslag og problematikker vedr. batterianvendelse. Som et eksempel kan nævnes, at høreapparatproducenterne igennem en del år har haft store udfordringer med kvaliteten af Zn-Luft batterier under udfasning af indholdet af kviksølv. De karakteristiske egenskaber ændredes, så de tidligere ”normale” egenskaber ikke kunne holdes og justeringer i produkterne var nødvendige.

For mere info om BG-04 kontaktes Per Jørgensen Møller.

Permanent link to this article: http://batteriselskab.dk/arrangementer/praesentationer/battery-applications-at-danish-battery-symposium-2018.htm