Videnskaben er enig: Batterier er billigere og bedre end køreledninger
Dansk Batteriselskab inviterede den 22. august til debat på DTU Risø Campus om indføring af batteritog i Danmark i stedet for, som regeringen har lagt op til, at bruge 8,7 mia. kroner på at elektrificere tognettet.
En opsigtsvækkende rapport fra bl.a. DONG Energy viste i 2009, at det er muligt at spare op til 90 pct. af udgiften til elektrificeringen ved at investere i batteritog frem for køreledninger. Det er en besparelse på i alt 7,83 mia. kroner, hvilket er en af hovedårsagerne til, at Dansk Batteriselskab ønsker debatten taget op.
”Hvorfor skal vi bruge så mange milliarder på at elektrificere jernbanenettet, hvis der allerede i dag findes teknologier, der kan gøre det samme langt billigere”, spurgte formand for Batteriselskabet Søren Højgaard Jensen, elektrokemiker på DTU Energikonvertering og vært for debatmødet den 22. august.
Han kom selv med følgende bud på, hvorfor politikerne ikke for længst har adopteret ideen om batteritog.
”Politikerne brændte fingrene på IC4-togene. De bruger hellere milliarder af skattekroner på køreledninger end på at undersøge, om batteritog er vejen frem, for de er hunderædde for at stå med en ny skandale.”
Heldigvis behøver de danske politikere ikke selv lave en undersøgelse af batteritogenes fortræffeligheder, for under debatten kom det frem, at det har engelske politikere allerede gjort. Englænderne vil, ligesom de danske politikere, halvere udledningen af CO2, og transportsektorens brug af fossilt brændsel er i søgelyset.
Det engelske Department for Transport, svarende til transportministeriet i Danmark, bad i 2010 en række eksperter fra det nationale Transport Research Laboratory, Birmingham University og Lloyd’s Register Rail om at forske i muligheden for at bruge batteritog i England. Resultatet var rapporten ”Battery Powered Trains – Feasibility Study for Battery Energy Storage and Propulsion on Trains”, der udkom i 2012. Rapportens konklusion var, at det allerede med de nuværende batteriteknologier er teknisk muligt at lade batteritog afløse dieseltoge. Så længe størrelsen af batteriet ikke er et problem, for det kræver et batteri på otte tons at give et standardlokomotiv en rækkevidde på 1000 km uden batteriskifte undervejs.
The Power/ Energy System of the Train
”Vi har allerede den fornødne teknologi, og modsat med elbilerne er størrelsen og vægten af batterier ikke et problem for togene”, fortalte fremtidsforsker Uffe Paludan ved debatmødet på DTU Risø Campus.
”Førere af biler er anarkister. De kører hvor, de vil, hvornår de vil, og deres kørsel er ikke ensartet, så de er nødt til at bremse, starte og bremse igen hele tiden. Det sætter krav til elbilen og dermed batteriet, der skal kunne tage uensartet belastning og veje så lidt, at det ikke sænker bilens hastighed og rækkevidde”.
Et tog vejer i forvejen meget, så otte tons mere eller mindre betyder ikke så meget. Tog er også store nok til at rumme batteriet. Og så følger tog fastlagte spor, så køreturen har en fast rytme. Alt det bilerne ikke har.
”Alle ulemperne ved elbilen er elimineret, når det gælder batteritog. Med hensyn til effekten, er batterier ifølge DONG og det engelske transportministerium gode nok. Tilbage er prisen”, sagde Uffe Paludan.
Med afsæt i regeringens egne økonomiske beregninger fremførte Uffe Paludan, hvordan elektrificering af den 55 km lange tosporede jernbanestrækning Esbjerg-Lunderskov medfører to master hver 50. meter, dvs. 2240 master mellem de to jyske byer plus kabler og transformerstationer. En udgift på 1,2 mia. kroner.
”Et bilbatteri koster under 100.000 kroner. Beregninger viser, at der kræves ti bilbatterier per togvogn på strækningen Lunderskov-Esbjerg, så otte vogne kan bringes tur-retur for otte millioner kroner i etablerings omkostninger, og så kan batterierne endda lades op om natten, hvor elforbruget er lavt og elektriciteten billig. Så kommer der udgifter til at servicere og udskifte batterier, men køreledninger skal også serviceres og holdes ved lige”, sagde Uffe Paludan og mente, at otte millioner sat overfor 1,2 mia. talte sit eget sprog.
De tilstedeværende repræsentanter fra DSB og Teknologisk Institut mente, at sammenligningen var stærkt forsimplet samt at der skulle flere beregninger ind, men de var delvist enige i konklusionen: At batteritog er et alternativ til elektrificering.
”DSB er ikke imod batteritog, men vi har ikke mulighed for at være frontløbere på dette punkt”, fortalte Anna Levin-Jensen, DSB.
Kjeld Nørregaard fra Teknologisk Institut fulgte op. Han var enig i, at batteritog er en god ide, og det er også praktisk muligt. Men han påpegede, at det vil kræve substantielle beviser, før politikerne overhovedet tør tænke tanken. IC4-projektet skræmmer, og ingen ønsker at være den, der står fader til en ny skandale.
”Hvis man tog et enkelt lokomotiv, ændrede det til at kunne benytte batterier og fik afprøvet teknikken, så er det muligt, at politikerne skifter mening. Men forsøget skal være gjort, før de vil og tør overveje det.”
Den udmelding affødte en længere debat, hvor de tilstedeværende var enige i, at der burde gøres et forsøg på at promovere batteritog i Danmark. Spørgsmålet var, hvordan og af hvem man fik testet togene under danske forhold. For togbranchen er traditionelt meget konservativ, ikke mindst efter IC4-projektet.
Så det skulle måske hellere være en udefrakommende ”enhed”, der tager spørgsmålet op, hvorefter at DSB måske kan få lov at kommentere.
”DSB kan ikke foreslå en test af batteritogs brugbarhed, men hvis nu vi fra videnssamfundet foreslog, at det skete, så kan det være, at politikerne gik med på, at man i det mindste kiggede på det? Danmark kan trods alt spare rigtig mange penge, hvis det viser sig, at batterier i toge er bedre end at elektrificere hele jernbanenettet”, sagde Kjeld Nørregaard fra Teknologisk Institut uden at sætte tal på en mulig besparelse.
Det gjorde formanden for Dansk Batteriselskab Søren Højgaard Jensen dog gerne.
”Hvis vi kan spare op til 7,83 mia. kroner, hvis det her kommer til at virke, så jeg synes, vi skal lave et nyt debatmøde og invitere politikerne med.”
Det var der enighed om, og Dansk Batteriselskab inviterer derfor til nyt debatmøde på Aalborg Universitet i København.
Der er endnu ikke sat dato på det næste debatmøde.
