Dansk Center for Energilagring afholder sin første Tech Talk d. 1. juli 2021, kl. 10.00 – 11.30.
Vi er nået halvdelen af vejen mod en emissionsneutral, bæredygtig og fuldstændig vedvarende energisektor. Den anden halvdel bliver den sværeste. Heldigvis har energilagring et stort potentiale for at udnytte vedvarende energi optimalt – og der er en fælles forståelse for, at de forskellige energilagringsteknologier som batterier, syntetiske brændsler og reservoirer for varme-/kølenergi bliver en del af fremtidens vedvarende energisystem.
Men hvordan skal de forskellige energiteknologier spille bedst sammen ? Hvilke af de lagringsteknologier findes allerede på markedet, hvilke er klar til skalering allerede i dag og hvor skal der sættes ind med forskning og udvikling? Hvordan ser forholdet mellem sektorkobling, energilagring og udbygning af vedvarende energi i form af vind- og solkraft ud? Er det overhovedet realistisk at omstille til et 100% fossilfrit energisystem? Og hvis ja, hvor hurtigt kan det ske?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når Dansk Center for Energilagring afholder sin første Tech Talk. Der vil også blive givet en kort introduktion til Centeret og vores arbejde.
Arrangementet er gratis og åbent for alle med interesse i energilagring.
Læs mere og tilmeld dig her.